Carla Mickelborg

Lørdag den 29. oktober 2022
Kl. 11.00 - 11.50

Carla Mickelborg
Foredrag om arbejdsglæde, personlig udvikling og digital markedsføring gennem video og billeder på SoMe.

Carla Mickelborg vil i sine foredrag åbne op for, hvordan og hvorfor hun gik fra skuespillerinde til at dyrke sin kreativitet som selvstændig i virksomheden MonDay Bliss. Men vejen til succes var snørklet. Hør hvordan Carla har kæmpet med dårligt selvværd, stress og angst, og få hendes redskaber til at overkomme netop de kriser.

Carla Mickelborg er i dag bedst kendt som influencer og for sin medvirken i Far til Fire, som hun spillede Søs i. På sin Instagram profil har hun over 100 tusinde følgere, hvor hun inspirerer til at gøre det, de elsker, og at åbne øjnene for muligheder i stedet for at fokusere på begrænsninger. Det samme ønsker Carla at opnå med sit foredrag og sine bøger #JegElskerMigSelv (2019) og Hvad er det, du ved? (2020)  hvor hun fortæller ærligt om sine egne kampe til lykke og succes.

Et foredrag med Carla Mickelborg giver dig:
Redskaber til at nå dine mål – imens du rent faktisk nyder processen.
Et indblik i, hvordan meta kognitiv teori og visualisering kan hjælpe dig med at realisere dine drømme både i hverdagen og organisationen.
Med hendes teoristiske baggrund som TV tilrettelægger, fortæller hun om hendes råd til at slå igennem online.
En foredragsholder fyldt med optimisme og nærvær.

Katrina Hutton Carlsen

Lørdag den 29. oktober 2022
Kl. 13.10 - 14.00

Katrina Carlsen
Det er dejligt at nyde solens varme på sin krop og blive solbrun, men pas nu på.

Der er altid en bagside af medaljen. 
Bliver man forbrændt i solen, kan man udvikle hudkræft og modermærkekræft. 
Der er desværre opstået en trend, hvor unge mennesker deler videoer på tiktok om ‘hvem der kan ligge flest timer i solen i højest UV-index’ og ‘hvem der bliver mest brun’. Det kan få store konsekvenser for de medvirkende både helbredsmæssigt og kosmetisk. 
Der opstår ca. 17.000 nye tilfælde af hudkræft årligt og ca. 2500 nye tilfælde af modermærkekræft. Skaderne kan være lettere eller sværere at behandle alt efter typen og hvor på kroppen det sidder.

Kom og hør et spændende og yderst relevant foredrag om vigtigheden af solfaktor, solens virkning på huden, information om hudkræft og modermærkekræft samt behandlingsmuligheder når skaden er sket.

Huden er kroppens største organ og desuden sygdomsmarkør, så dens tegn er enormt vigtige at kende. Du vil blive ‘klædt på’ til at genkende nogle af de tegn som kan indikere kræft i huden. Jo tidligere man bliver behandlet for kræft i huden, jo bedre. Dette gælder sygdomsmæssigt, men så sandelig også kosmetisk. Og hvem vil ikke gerne have et pænt kosmetisk resultat?

Katrina Carlsen, læge på plastikkirurgisk afd. Rigshospitalet, fjerner kirurgisk forstadier til hudkræft, hudkræft og modermærkekræft. Hun er PhD med afhandlingen “Tatoveringskomplikationer” og har således viden om huden, skader i huden og behandlingsmuligheder.

Alt med måde: Også solens stråler. 

Søndag den 30. oktober 2022
Kl. 11.00 - 11.50

Kasper Alsing
Foredrag om a
ldersbetingede hudforandringer, det er derfor afgørende at kende til for at kunne give optimal rådgivning for hudpleje og behandling.

Kasper Alsing er til dagligt læge i dermatologi på Bispebjerg Hospital og PhD-studerende med særligt fokus på tatoveringerskomplikationer og permanent make-up. Af samme årsag er Kasper undervisningsansvarlig i hudens anatomi og fysiologi på den lovpligtige uddannelse for kosmetiske tatovører arrangeret i samarbejde med DKF.

Kasper har en særlig passion og faglig interesse for hudens opbygning, strukturer og dets utallige fascinerende funktioner, som er afgørende for vores generelle sundhed. Huden siges at være en sladrehank for vores interne sundhed.
Men med alderen vil huden både ændre udseende, struktur og styrke da flere vigtige funktioner svækkes.
Aldersbetingede hudforandringer er derfor afgørende at kende til for at kunne give optimal rådgivning for hudpleje og behandling. Af samme årsag er det relevant at få en forståelse for hvilke ingredienser, som vil kunne være med til at bremse, forebygge eller afhjælpe aldersbetingende hudforandringer.

På grund af stor positiv feedback fra medlemmer af DKF, som har været igennem Kaspers undervisning, da tilbyder vi at give jer mulighed at høre med når han fortæller. Typisk med store armbevægelser, humor, tegninger og et smil på læben vil han give jer en bedre forståelse om hudens funktioner, aldersbetingende forandringer og ingredienser til at afhjælpe disse.

Søndag den 30. oktober 2022
Kl. 12.00 - 12.50

Linda Myrberg
Trenden om Biohacking 
Hvad virker og hvilken videnskabelig dokumentation findes for cryo-terapi, rødt lys, cupping og superfood? Linda Myrberg holistisk ekspert og tidligere vært på TV-programmet ”Jagten på Ungdom” på DR1 tager os igennem de mest trendy metoder i kunsten at bevare skønhed, ungdommelighed og et langt liv. Hun kommer desuden til at demonstrere det helt nye indenfor skønhed nemlig  - ”Organic Botox”, hvor du med facecupping kan få et lynhurtigt facelift, der tryller rynkerne væk.

Kom tilbage til denne side, der kommer yderligere præsentationer - omkring flere foredrag på scenen.